Sporvogn, der brummer. Klokker der kimer og slaar.
O Travle Butikker, hvor Dørene knalder og gaar.
Ruslædersstøvler i Vindver og Laksko i Spejle —.
Hovslag i Asfalt, der klinger som Logulv for Plejle . . .
Summende Cykler, Ekspresbud og Lynskud af Postbud.
Sminkede Piger, og Skinger af pibende Drenge.
Kaos, der klinger mangfoldigt og hvileløst længe.
Hvide Markiser blafrer og flagrer i Blæst.
Politi patrouillérer med Handsker paa, stundom til Hest —.
Konditorens bugnende Rude med Crémchokolade
indrammet i Skilte, der skriger paa Husets Façade . . .
Ungdom og Latter, og Puf af en Arm — saa en Barm —.
Fodtrin af himmelske Fødder, saa smaa og saa lette.
Ild dybt i Øjne, der smiler saa lønligt kokette.
Herolden raaber. Kinémaets Kontrollør
staar foran manende Rædsler af Film i en Dør,
faldbyder Helte, som falder fra femte Etage —,
Mordnat, Joe Debbs og Løver og Cirkusmenage —.
Sværger, at Biler, Revolver og Bloddunst er god Kunst.
»Sé dog et Glimt af det spændende paa vore Døre,
kunstnerisk, malerisk. Koster i alt en Snes Øre — —«.
Avissælgerraab: »Krigen! Lloyd George vil ha Fred!«
»Gorki har tjent under Tyskland i Hemmelighed«.
Bladhandlerkrøblinge, Laser, men glade Gemytter.
Træthed og Armod i Stemmen, naar rigtig man lytter . . .
Manden, der sælger Aviser, er Liv, som forliser —.
»Sidste Nyt fra i Dag! »Hej!« En Avis til Cyklisten-.
»Kerenskij udtaler sig skeptisk i »Anarkisten«.
Boghandlervindu. Kafé. En Tjener i Hvidt.
Whisky i Vinstuer. Tryglen om naadig Kredit.
Fulde og Gamle, og Smaabørn, der kommer fra Skole,
bærer den barnligste Uskyld bag Kofte og Kjole —.
Frugtbod med Gulerod, duftende Porrer og Peberrod —.
Æbler og Syden, Messina i Blodappelsiner —.
Kunder, der venter ved Disken med søvnige Miner.
Lærlinge, Lastbiler, Duft af blaa Røg, Benzin.
Tønder paa Vogne og Flasker i Kurve med Vin.
Ak, i min susende, tusendfold sansende Hjerne
strømmer en hedere Vin end Pommard og Sauterne
Kaffevogn! Manden faar Glorie for sin Cikorie . . .
Konen med Blomster, Narcisser og Liljer, staar ene.
Hører du, Kvinde, den Storm i dit Hjerte af Stene? . . .
Sporvogn, der brummer. Klokker, der kimer og slaar.
Det er den elskede Gade, som gennem mig gaar . . .
Det er det hvirvlende Liv med omhvirvlede Sjæle,
som i mit Hjerte har samlet sig, og i mit Mæle . . .
Folk og Butikker, Markiser, og Fodtrin paa Fliser —.
Malstrømmen, Menneskelivet, der myldrer og stimer.
Sporvogn, der brummer, og Klokker, der klinger og kimer.