Peder Lykke(Dansk Folkevise.)Den Nordsö! det er et uroligt Vand,Og tumles af Stormene stændigt!Mangt Fartöj gaaer under med Muus og Mand,Naar Vestvinden raser ubændigt.Vort Jydeland har kun til Værn og VagtMod Fjenden de Flyvesandsmiler.De skjælve, naar Havet sin BölgemagtDybt ind mellem Bankerne kiler.Saa var det sidst ottende Januar:En flyvende Storm sig da rejste;Ret lige herind den paa Klitterne bar;De Bölger mod Bakkerne knejste.De prövede Styrke med Jydernes Strand,Saa vrede de fraaded i Kampen;Om Havgassens Huse flöj Skum op mod Sand;De skuddred ved Bölgernes Stampen.Og helst nu hvor Volden var tynd og lav,Der prövede Fjenden at bryde.Han havde ej nok i den ene Grav,Der sönden for Agger mon flyde.Gud bedre det for os! Han brækked herindPaa fire Steder foruden.De Havgasser vorde lidt sære i Sind:“Den Gjæst han os kommer ubuden.”“Man skulde ej troe: det var Tak for sidst!“Da fordum vi knælede Britten,“At nu han vil hævne den gamle Tvist,“Og vælter os Havet mod Klitten.”Sig Havmand formæler med Nökken i Fjord:Saa bölgende Bryster opsvulme;Mod hver, der ved Limfjordens Kyster boer,Dens Vande saa truende vulme.Og da saae man Vand, hvor der förre var Land,Saae Folkene sejle i Gader,Paa Mönningen ride baade Kvinde og Mand,Og Fiskene svömme i Lader.Et Enstedhuus hisset ved Stranden stod,Omringet af stigende Strömme.Alene, midt i ödelæggende Flod,Et Barn og en Kjælling var hjemme.Hun tripper med Barnet oppaa sin Arm,Saa mindelig beder om Frelse.Paa tör Land en Mand det betragter med HarmOg sukker: “Gud naade Dig, Else!”Saa kom der en Anden; han sukkede ej;Omkap med Orkanen han rendte.Det vared ej længe, för samme VejTilbage ad Huset han vendte.Men agende kom han, og det med en Fart,Som naar man en Jordmoder henter.“Ja skynd Dig, Peer Lykke! det skal være snart;“Deroppe paa Loftet hun venter.”Peer Lykke han pidsker de fnysende Ög,Fra Landet i Strömmen de springe.Det sprudlende Skum dem om Örerne rög,Og pidsked den gispende Bringe.De hige, de hige mod Huset fram,Men stedse de dybere synke.Tilsidst de med Vognen i Bölgerne svam;Den Kudsk var da værd vel at ynke?Saamænd var han ikke; han voved jo kunHvad Ingen skal spare i Nöden;Den himler forvist i en glædelig Stund,Som gaaer for en Anden i Döden.Men Döden gaaer ofte afvejen for Hvem,Den dristig imöde tör træde.Den modige Mand bringer Sejeren hjem,Naar Krysteren hjemme maa græde.Saa bragte Peer Lykke den ædleste hjem;For tvende han bjergede Livet.Det Danneværk aldrig skal gange iglem,Saavist som mig Harpen er givet.Jeg slog den ret nylig i Österled,Da om Kanne jeg lagde en Vise:En lignende Gjerning ved Vesthavs BredMed Glæde jeg kommer at prise.Tillykke, Peer Lykke! med Manddomsdaad,Du for de Betrængte mon öve!Saa kommer i Farer heel ofte Raad,Naar Hjerter vi har til at pröve.Sit eget Liv voved den dristige Mand,To Andre fra Död at bevare:Hvo vil gjöre Mindre, hvis FædrenelandMed Alle skal stædes i Fare?S. S. Blicher.