Vildbassen og Væderen
(Frit efter Gay.)
(Frit efter Gay.)
Omringet af sin Faareflok, der stod
En Slagter, som de Værgeløses Blod
Udgød, idet han med sin hvasse Kniv
Dem skilte, eet for eet, ved Skind og Liv.
Et Vildsviin kom forbi, og raabte: „Ha!”
„See hvilken Erkedumhed! Vil I da
„Saaledes lade Eder villig føre
„Til Døden, og ej mindste Modstand gjøre?
„Ej prøve Frelse eller Hævn? — Nu vel!
„Saa døer det sejge Pak med ret og Skjæl.”
En gammel Væder sig til Bassen vender,
Og siger: „ Laan os dine Huggetænder!
„Du seer jo vel, for ubevæbnede
„Er ingen anden Trøst, end sig at tee
„Taalmodelig udi den visse Død.
„Hvad Hævnen anbelanger — den er sød;
„Det veed jeg nok, men ej den udebliver:
„Min Hævner er det Skind, man af mig river.
„Af dette Skind en dobbelt Plage kommer;
„Thi deraf gjøres Pergament og Trommer.”