Hør!
Hvilket Suk! det hæver sig og døer,
Liig en Basunes i Søens hvislende Rør.
Hvo er du, som hilser Vaarens Dage
Med Klage?
„Nej!
„Hvad du hører, Klage er det ej;
„I Elegier alleneste bejler nu jeg.
„Hvorfor kan man ej i Suk udtrykke
„Sin Lykke?
„O!
„Der er Lykke, mere end du vil troe
„I umisundte, stille, lønlige Boe.
„Ikke alle Suk og Taarer glide
„Af Kvide.
„Sang,
„Selve din, min Ven! har ej engang
„Idelig jublende Glædes henrivende Klang;
„Og maae Du ej selv jo stundom græde
„Af Glæde?
„Tidt
„Om Lyksalighed paa Jorden vidt
„Lede I Mennesker! finde som oftest lidt;
„Mangen leder, til han vorder fremmet
„I Hjemmet.
„Mit
„Er kun snævert, ejer ikkun lidt;
„Dog jeg det ikke, du Stolte! bortbytter for Dit.
„Ingen, Du! af dine gyldne Avner
„Jeg savner.
„Flyv
„Med din Legion af Ønsker! Klyv
„Møjsomt til Ærens Top, og lyksalig Dig lyv!
„I min Vraae jeg skal dig ingenlunde
„Misunde.”