Nordiske Kolibri! Du som boer —
Ingen veed jo næsten hvor.
At et lidet Glimt af dig man seer
Det er Nyt som sjældent skeer.
Hvi saa sjælden Du til Lyset frem!
Har du ogsaa Huus og Hjem?
Har du Lille! ogsaa Børn og Viv?
Til din søde Tidsfordriv?
Hvad bestiller du den Dag saa lang?
Giver ej et Hvip engang.
Boer maaske herfra i Verden vidt?
Er kun her en Eremit?
Eller har dig Slægt og Ven forladt?
Sørger derfor Dag og Nat?
Eller ak! maaskee du ogsaa veed
Lidt om skuffet Kjerlighed?
„Jordmonark! Du seer saa stoltelig
„Fra din Høihed ned paa mig.
„Sand Lyksalighed, din Viisdom troer,
„Kun i Glands og Færdsel boer.
„Siig mig: i dit eget lange Liv
„Hvad er vel din Tidsfordriv?
„Drømme skjønt om Magt og Herlighed,
„Bygge op og rive ned:
„Sætte dig et Maal, du aldrig naaer,
„Kæmpe om et Potteskaar.
„Store Herre! ynk kun ikke mig!
„Jeg misunder ikke dig.
„Bad dig, brænd dig kun i Ærens Sol!
„Tumle dig fra Pol til Pol:
„Enden dog, du Træl af Magt og Guld!
„Er ikkun en Sæng af Muld.”