Ligesom vølven i Nordfolkets gry
steg over sagnenes vande,
talte om alt under hav, over sky,
dukked som synkende lande, —
talen tilbage, evindelig ny,
skulde stande:
Sådan i Nordfolkets ny-tid han står,
— under nys dukked hans panne —
synerne efter som sol-skyer går
over de hav-slagne lande; —
Nordfolkets udsigt i tusene år
skal de rande.