Du blege Blomst fra Dødens stille Have,
Hvad vil Du her blandt Livets Foraarsblommer?
Er det som Dødens Budskab, at Du kommer,
Har Du ei nok blandt Tusinder af Grave?
Dog tager jeg Dig med. Blandt denne Vrimmel
Af skuffet Haab og uopfyldte Bønner
Har ogsaa Du en Plads, som fuldt sig lønner,
Du peger opad over Jordens Stimmel.
Gaa, blege Blomst, fra Dødens stille Have
Til Den, som ei for mig er meer ilive;
Min sidste Hilsen vil jeg med Dig give —
Gaa saa, min Kjærligheds den sidste Gave!