Ligge stille her i Baaden
Paa den varme Sommerdag,
Lytte til de faste Takter
Af de fjerne Aareslag;
Ligge under Ly af Brinkens
Grønne Piil og Søens Rør,
Vugge, glide, gynge, drømme;
Det er Drøm som ingen før!
Stirre i de dybe Vande
Paa det underlige Liv,
Som der rører sig histnede
Mellem Bundens svaie Siv;
Vende sig og følge Skyen,
Lysets Sjæl, naar Dagen døer,
Drømme, gynge, glide, vugges,
Det er Drøm som ingen før!
Høre Vindens Suk i Sivet,
Bølgens Spil om Baadens Bov,
Nattergalens sidste Trille
Fra den dæmringsfyldte Skov.
See den blanke Maanes Straaler
Glide gjennem Taagens Slør,
Glide med i sagte Drømme,
Det er Drøm som ingen før!
Stille bli’er det! Tonen tier;
Mørket falder tæt og blødt,
Skyen, Sivet, Skoven, Bølgen
Slumrer trygt og drømmer sødt.
Men hos mig min Længsels Bølge
Svulmer hvergang Dagen døer;
Vugges i dens Favn og drømme,
Det er Drøm som ingen før!