Hvis Du mener, her er aabnet
Nye Spor og nye Veie,
Hvis Du troer, Du faaer i Eie
„Nye Digte", „Fremtidssange",
Læser, læg da Bogen fra Dig!
Hvis Du venter, at min Lyra
Har lidt Udenlandsk i Klangen,
Haaber Du lidt „Fransk" i Sangen,
Lidt Piquant i Strophens Indhold,
Kjære, læg da Bogen fra Dig!
Du, som nøies med en Stemning,
Farvet af de dybe længsler,
Med et enkelt Blad, der fængsler
Hvad Du selv har drømt og levet,
Hvad der laa Dit Hjerte nærmest,
Du, som nøies med et Solglimt,
Med et Stjerneskud, en dæmpet
Moll-Accord, som jeg har læmpet
Efter Stemmen i mit Indre,
Det er Dig, for hvem jeg synger!
Februar 1867.