†A. Chr. WendelboeOg vi var’ ni, og Hver i Ungdomsmorgen,Og Hver med Sundhed paa den røde Kind,Og ind i Verden, ind i Kongeborgen,Vi skulde træde nu som Pager ind, —Og spredt’ vi er’ omkring paa Jorden nu,I Fødelandet og paa fremmed Grund;Men dybt paa Kistens kolde, sorte Bund,I selve Jorden ligger ene Du!Din Aand, begeistret ved hver Harmonie,Hver Harmonie af Tal saavelsom Toner,Som Du fra Jord og Himmel vristed’ frie —Den er hos Ham, den evige Forsoner!Der — smilende ad Jordens TimeglasDu venligt staaer ved Tonernes KompasOg tolker freidigt ud i EvighedenHvad Mozart fordum digtede herneden.Der staaer Du, med dit Hoved høit i Stjerner,Med Lokken vaad af fjerne Verdners Dugg,Udmaalende hvad nærmer sig, hvad fjerner —Dog lyttende til Nattergalens Kluk:Thi Du har efterladt i kolde NordHvad Du har elsket meest paa denne Jord,Hvad Dig, som Dreng, som Yngling og som Mand,Begeistred’ mægtigst i dit Fødeland —Din Thea mener jeg! — — I Sorø findesAf Digtere dog Tre, men Ingen sangEn Psalme for Dig; ingen Krandse bindes,Skjøndt der er Blomster nok paa Christians Vang.En Lærer kan ei Lærlingen bedømme —Duft, stille Urt, da paa din Dyrkers Grav!Han vaagner nok, han ligger blot i Drømme,Een Bølge gik blot til det store Hav —Een Bølge kun, men viid: en sølvblaa Bølge,Hvori sig speiled’ Himlens Herlighed,Hvor vi med Øiet stedse kunde følge,Hvorledes Sol og Stjerne skinned’ ned;Een Vove kun, men viid: en sølvklar Vove,Meer reen, end selve Vore Taarer nu —Du vaagner nok, Du skal ei evigt sove,Hvis Nogen vaagner, vaagner vistnok Du!