Jeg fyldes af en salig,
en dyb og stille Lyst:
jeg føler Manden røre
sig kraftigt i mit Bryst.
Min Ungdoms løse Flakken
paa Livers vilde Strøm
forsvunden ligger bag mig,
som en urolig Drøm.
Jeg kaster mine Pjalter,
min Ungdoms Mummespil
og føler, sært bevæget:
Nu veed jeg hvad jeg vil.
Saaledes rev Odysseus
af Krop sin Tiggerdrags
og viste høit i Hallen
de stolte Lemmers Pragt.
Med Pilen lagt paa Buen
og Armen stærk som Staal
han sigted, og han rammed
sit kongelige Maal.
O Salighed, o Glæde,
som ikke tolkes kan!
Med dyb og stille Stolthed
jeg føler: jeg er Mand.
Ja, drag kun, for at finde
det Største, vidt om Land,
Du finder intet Større
end det at være Mand!