Behramgur, Perserfyrste, Sassanide,
begejstret taled af sit Hjertes Trang.
Dilaram, Elskerinden ved hans Side,
ham svared ømt med Rimets søde Klang.
Saaledes skal i Persiens fagre Dale,
hvor Luften bølger vellystsuld og blød,
hvor mellem Roser flagre Nattergale,
den skjønne Kunst til Verden være fød.
O, store Mythe, evig unge Sage!
Først naar et Hjertes dybe, stille Trang
af Elskovs Ekko gives blødt tilbage,
da fødes Poesiens hulde Klang.