Sæmundur Magnusson Holm† 1821(Efter Bjarni Thorarensen)Jeg hører, at Sæmunder segnet til Jordenog har lagt sinetrætte Beni den blødeSeng, som bliverredet for alleMenneskebørn.Hjertet var rent,og Guddomsflammerskjultes i Sjælen,skjøndt Taager dem dækked.Sæmunds Genihaandgribeligt var1 —og dog den Dummestetroede sig klogere!Lykken og Livethavde med Glædefor Fædrelandethan givet hen.Mer end de Flestetrofast han virked,høsted til Løn kunUtak og Spot.Hvem han for godog ædel ansaae,elskede han somSøn eller Broder.Næsten hos IngenKjærlighed fandt hanog kun Medynkhos meget Faa.Mangen for Gaverhøiligen hædres,skjøndt han ikkungiver af Andres.Han af sit EgetIntet spared —glemte allehans Gaver ere!Ikke med NogenStrid han ypped,Mange med ham dogyppede Strid,og et uroligtHoved han kaldtes,naar han underHuggene skreg.Hvi var Genietanset for dum?Hvi var han Skivefor Trædske og Dumme?Hvi var Sværdetvendt mod hans Hjerte,naar han kjærligtaabnede Favnen?I Reisetogettil Dødens Teltstedhaane de Reisendeden iblandt dem,der ikke Bagagen —skjøndt hans egen! —ordner paa Hestenganske som Andre2.Muldvarpesjæleni Menneskehammenser kun sig selvog ikke længere.Nærsynet Skabningtykkes det Andetmindre end sig —sig selv er den nærmest.Men den frygter dogfor det Andet,mindes: den før erstødt imod.Og hvad de Flestegjøre, det gjør denat man kan se,at den ikke er gal.Lettest er Andreat efterabei Usselheder,og det gjør den.Dersom Du ikkegjør det Samme,troer den, Du ikkekan det gjøre.Om end Du kjendteAlting i Verdengodt som Dumheden,den yder Hyldest,den desuagtetdum Dig kalder,thi den kjender eihøiere Visdom.Muldvarpesjælenvil Dig ei elske,hvis den Dig ikkebehøver at frygte.Fordel den søger;men Fordel den ikkeventer af Manden,den magtesløs troer.Hade Dig Mægtige,Had kan Du ventealtid af dummeMenneskers Hob.Saaledes se de,at de bestandigtkunne faae Mamgdenmed sig i Trop.Kraftesløs Uslingtidt saae jeg dræbeder, hvor kun lidetForsvar han øined,og over Uskyld,pralende, seire,naar han blot vidste,Ingen det hevned.Mange der findes,som ei tør roseden, der lastesaf Hobens Dumhed.Dumheden hersker,veed de, i Verden,og de frygtedet, som er mægtigst.Tidt paa sin Jordreisekastedes Sæmundderfor fra Veienind mellem Stene,fordi han ikkeganske med sammeKnuder som Andrebandt sin Bagage.Nu han ei længerer Fodskammel for dem.Alt har han faaet,hvad ham fattedes.Al Godt han gjordeefter sin Evne,lønnes af Ham,som ser paa Villien.Og Islænder, Du somelsker dit Fædreland,sen vil Du væretil Sæmund at spotte.Trofast vor fælledsModer han elsked,græde han gjorde,mægted ei hjælpe.Jeg ser en vældigSildestime.Torsk ser jeg tageSild af Stimen.Andre, endnustørre Fiskefølge Stimen,jage Silden.Alting gaaer paa densamme Vis.De større Fiskede mindre jage,følgende Stimentil samme Natsted —Dødninghvalensglubende Gab!Jeg ser en andenSildestime,jeg ser en trediegaae samme Vei.Kæmpetorskmed uhyre Gabere i Silde–stimerne gjemte.