Dybt i Mørke Byen Slesvig hviler,
hver en Dør er lukket, Lyset slukt;
kun en sildig Vandrer skyndsomt iler
til sit Hjem ved Stiens stille Bugt,
mens forundret han med Øiet maaler
Amtmandshuset, som i Natten straaler.
Der er Fest vel i de høie Sale,
hvorfra Lyset sender ud sin Glands,
vittig Skjemt, alvorlig, aandfuld Tale,
liflig Strengeleg og lystig Dands?
Adelsfrøkener med gyldne Lokker
om den stolte Amtmand sig vel flokker?
Nei, ak nei! Det store Hus er øde,
øde som ei nogen Borgers Hjem.
Der ei ungdomsfriske Kinder gløde,
der ei skjelmske Øine titte frem.
Glandsen i de klartoplyste Haller
paa en ensom Skikkelse kun falder.
I de store Sale om han vanker —
Midnatsklokken alt i Taarnet slaaer —
og han kæmper vildt med sine Tanker,
medens Taaren i hans Øie staaer.
Straaleglandsen, han omkring sig breder,
Tungsindsmørket i hans Sjæl ei spreder.
Op og ned ustandseligt han skrider
under Lampers klare Maaneskin,
Blikket svæver om til alle Sider
efter Hvile for det syge Sind.
Bytte for unævnelige Kvaler.
med sig selv han høit og heftigt taler:
»Digterkrandsen skal Du engang finde
hist i Længslers idealske Land,
Borgerkrandsen skal Du ogsaa vinde —
Himlens Genius og Jordens Mand.
Kunsten skal din lave Færd forskjønne,
og det Skjønne skal det Gode lønne.
Sang ei saa den smigrende Sirene,
Haabet, i troskyldig Ungdomstid?
Salig alt jeg drømte at forene
det, som kun omfavner sig i Strid.
Livets Ender jeg at knytte prøved,
og min Kraft i Seierskampe øved.
Men for vidt og bristende udspændte
sig mit Livs for kunstigt spundne Traad.
Lig en Altarild, min Aand udbrændte,
og min Marv opløste sig i Graad.
Viid og glem det aldrig, Dødelige:
Ingen saae ustraffet Skjønheds Rige!«
Saadan trykker i de høie Sale,
hvorfra Lyset sender ud sin Glands,
Amtmand-Skjalden med vemodig Tale
om sit Hoved Sorgens Tornekrands.
I en Nat, der straaler klart som Dagen,
strømmer ud tungsindig Digterklagen.
Mængden, sløvet paa sin Trællebane,
hildet i Nødtørftighedens Baand,
spotter daarligt efter gammel Vane,
aner ei Symbolets dybe Aand:
Lyshavsglandsen var ak! Martyrbaalet,
hvorpaa han sit Skjaldeliv udstraaled.