Prometheus
(Efter Goethe)
(Efter Goethe)
Bedæk din Himmel, Zeus!
med Skyers Dunst
og øv Dig — som Drengen,
der kapper Tidsler —
paa Egen og Fjeldet.
Du maa dog min Jord lade staae
og min Hytte, som Du ikke bygged
og min Arne, hvis Ild
Du mig misunder.
Jeg kjender intet Uslere
under Sol end Jer Guder.
I nære ynkeligt
af Bønner og Offre
Eders Høihed
og gik tilgrunde,
var Børn og Tiggere
ei haabende Daarer.
Da jeg var Barn
og vidste hverken ud eller ind,
vendte jeg mit forvildede Øie
mod Solen, som om deroppe var
et Hjerte, som mit,
at forbarme sig kjærligt
over den Betrængte.
Hvem hjalp mig
mod Titanernes Overmod?
Hvem redded mig fra Døden,
fra Trældom?
Har Du selv ikke fuldbragt Alt
helligt glødende Hjerte,
og gløded, ungt og godt,
taknemligt — o Daarskab! —
for Soveren deroppe.
Jeg Dig ære! Hvorfor?
Har Du vel nogensinde
Smerterne lindret?
Har Du vel nogensinde
Taarerne stillet?
Har til Mand ei mig smedet
den almægtige Tid
og den evige Skjebne,
min Herre — og din!
Du troede maaske,
jeg skulde hade Livel
og flye til Ørken,
fordi ikke alle
Ungdommens blomstrende
Drømme bar Frugt!
Her sidder jeg,
former Mennesker
efter min Lignelse,
en Slægt som mig selv,
til at lide, at græde,
at nyde og glæde sig
og Dig ikke ændse —
som jeg!