Jeg drog afsted fra mit Barndoms Hjem
o, det var en vemodig Stund!
Min Moders Taarer strømmede frem,
og hun trykked et Kys paa min Mund.
Jeg tumled mig vildt paa Livets Strøm
fast paa hele Jordens Rund;
men altid jeg mindedes, underlig øm,
min Moders Kys paa min Mund.
Og hvergang jeg søger at drukne min Ve
i Vinen paa Bægerets Bund,
mig brænder, mens Andre lystigt le,
min Moders Kys paa min Mund.
Og hvergang jeg ved en Kvindes Bryst
vil vugge min Kummer i Blund,
jeg føler, selv midt under Elskovs Lyst,
min Moders Kys paa min Mund.
Mod det komme Vinens Strømme tilkort —
det har saa fast en Grund!
Og intet Kys kan viske bort
en Moders fra Sønnens Mund.
Ja, hvor jeg vandrer, og hvor jeg staaer,
jeg mindes Afskedens Stund;
og aldrig svinder, mens Hjertet slaaer,
min Moders Kys fra min Mund.