Sommersolen daler
yndigt over Rhin.
Høit paa Klippen throner
mægtigt en Ruin.
Aftenklokken klinger
fra den lille By
i de rankeklædte,
steile Skrænters Ly.
Frem af Skiferstenen
spirer Druen mild,
Solens Straaler døbe
den med Aand og Ild.
Alting er saa stille,
Alting er saa tyst.
Valfartsskibet glider
sagte langsmed Kyst.
Kors og Helgenfaner
midt paa Dækket staae,
andagtsfulde Klynger
Kreds omkring dem slaae.
Milde Psalmetoner
bølge henad Strøm.
Alnaturen hviler,
dysset ind i Drøm.
Aftensolen synker
dybt i Bølgens Grav.
Floden sagte strømmer
mod det store Hav.
Maanens Straaler bæve
over Egnens Pragt,
Himlens Stjerner holde
deres Nattevagt.