Barsk sidder Drotten i Skarlagen rødt,
Men rundt om paa Slottet er øde og dødt.
See Vægge og Gulv er beklædte med Sort;
Dørvogterne skjælve og ønske sig bort.
"En Klokke jeg støbte" — hør Herskerens Ord,
"Den vistnok skal høres af Alle paa Jord.
"Ja er der et Helved’ og Djævle til,
"Jeg tænker de ogsaa den høre vil!
"Og er der en Himmel med Engle smaae,
"Jeg tænker den ogsaa til Dem skal naae.
"Heel lystigt jeg hærgede Fjendens Land;
"I Trældom sukker nu Viv og Mand;
"Men Hovedet tog jeg af Børnene smaae,
"Paa Gulvet I see Dem som Klokke staae.
"Høit vil Den runge som Stormenes Chor,
"Og Verden skal grue, og kalde mig stor!"
Men hver Mand blegner som Klokken seer;
En eneste kun saa listigt leer,
Og siger: "ja Alt er smukt og godt!
Men Knævlen mangler, min ædle Drot!"
"Den reent jeg glemte; ja Du har ret!
Til Knævl vist klæder Dit Hoved’ net!"
Den Klokke runger saa sært over Land,
Den høres baade af Qvinde og Mand;
Men gjennem Taarer hvert Øie leer,
— Man holder saa meget af Spietz’s Maneer!