Foraaret
Til Digteren Axel Ahlman
Til Digteren Axel Ahlman
Det er Foraar, og nu løves alle Grene,
der gaar Sejl paa den skummende Sø,
alle Stjerner er saa skinnende rene,
alting glæder sig — kun Hjertet alene
banker tungt, taler tungt om at dø.
Du skal vandre mange Foraar i Møde,
se hvor Skyerne sejlende gaar
som Kastanjeblomster, hvide og røde,
men engang skal vi alle være døde,
være stumme, være blinde for al Vaar.
Og fra Skyerne og Stjernen og Løvet
jeg vender mig mod Væggen i Nød,
jeg er tung, jeg er træt og bedrøvet,
for det Liv, jeg knæler for i Støvet,
vil gengælde mig engang med min Død.
O om Livet havde Øjne som vore,
jeg tigged disse Øjne til at se,
at jeg elsker denne Verden saa saare,
at jeg aldrig kan drage af Gaarde,
men i Evighed maa græde og le.
O om Livet kunde høre mig raabe,
jeg raabte jo fra Gry og til Gry
om at give mig bestandigt at haabe,
at skuffes og at glædes som en Taabe,
og at længes, at længes paany
Men Livet er blindt og stumt som Støvet,
og mit Raab farer frugtetsløst hen,
o du troløse Liv, som gør bedrøvet,
naar engang jeg afmægtig, afløvet,
segner om, skal du blomstre igen.