Skyer driver og drager i Fold,
Natten finder en Sang i Mol.
Hjertet bliver saa rent og nyt,
bøj nu Hovedet dybt og lyt.
Blege Dage, som længst forgik,
vender hjem som forglemt Musik, —
lange Rytmer, som Dagen tog,
Vandringssang, som vor Hast forjog.
Gennembævet af Nattens Aand
famler vi efter hinandens Haand,
ét med Blæsten og Natten selv
vandrer vi langs med en Glemselselv.
Hjertet sanker i Rummets Muld
blaa Violer med Stænk af Guld.