Fjern fra en flygtig Lille,
Som en stor Mand snapped væk,
Jeg drømte en Aften silde
I Skoven ved en Bæk
Til Trøst for mig, man tog ved Næsen,
Kom et andet Englevæsen
Og sagde til min Elskov: Bliv!
O kom, o kom, mit søde Tidsfordriv!
Kjælen som et Barn i Vugge,
Men stolt var ogsaa hun;
Jeg hørte hende sukke
I den mørknende Lund.
Vistnok en ung Princesse,
Hvem ømme Længsler presse,
Og Etiketten er for stiv!
O kom, o kom, mit søde Tidsfordriv!
Jeg tænkte: hun beklager
Sin byrdefulde Rang;
Jeg Ærgrelsen forsager,
Beskriver min Nød, min Trang.
Af Glands henrykt og svimmel
Jeg var som i en Himmel
Og favnede hendes Liv.
O kom, o kom, mit søde Tidsfordriv!
Det Tryllerie paaførte
Mig Drømmen i Lundens Skjød —
Da pludselig jeg hørte
En kjælen Stemme lød
Prinsesse? her er Skygge;
O und mig al min Lykke!
Det Ømmeste mig giv!
O kom, o kom, mit søde Tidsfordriv!
Men nei — det er den Smukke
Fra en Landsby, tætved.
Uskyldighedens Lukke
Kan aldrig have Fred.
Adieu! o hvor beleilig!
Det Barn, hun er saa deilig
Og bøielig som et Siv. —
O kom, o kom, mit søde Tidsfordriv —
Beranger.