O drøm du sødt — gid al din Kummer
Til Smiil forandres i din Slummer!
Dem, som Død og Afstand fjerne,
Ungdomsvenner, troe og ømme,
Alt hvad før du skued gierne,
See du i lyse Drømme!
Og hun, det Barn, du elskte høiest,
Hun, som du kjendte dybest, nøiest,
Yndig som paa Livets Vandring,
Intet glemt af hvad henriver,
Være hos dig! hvis Forandring,
Saa den, som Himlen giver.
Th. Moore.