O drøm du sødt — gid al din Kummer
Til Smiil forandres i din Slummer!
Dem, som Død og Afstand fjerne,
Ungdomsvenner troe og ømme,
Alt hvad før du skued gjerne
See du i lyse Drømme!
Og hun, det Barn, du elskte høiest,
Hun, som du kjendte dybest, nøiest,
Yndig som paa Livets Vandring —
Intet glemt af hvad henriver —
Være hos dig! Hvis Forandring,
Saa den, som Himlen giver!
Th. Moore.