Naar Hvalen rammes af Harpunens Tand,
da flygter den med opspilt Mund fra Land.
Mod Dybet jager den i Ve og Vaande
og løfter kun sit Hoved for at aande.
Dens Hale basker som en Dampskibsskrue,
de runde Øjne smaa i Smærte lue.
Tangskoven klyver den og Sildens Stime
og drager efter sig en blodig Strime.
— Som Hvalen dødsramt kløv det brede Hav
for i dets tavse Dyb at naa en Grav,
saa saå jeg alt det saarede og slagne,
det lumpent svegne og det koldt bedragne
at ile rastløst imod Ørkners Øde
for uset der at græde og forbløde.