Tiedge, Christoph August, tysk Digter, født i Gardelegen 14. December 1752, død i Dresden 8. Marts 1841. Han studerede Jura i Halle, var en Tid Huslærer, lærte Gleim at kende og besøgte ham i Halberstadt 1784, opholdt sig derefter afvekslende i Berlin og Dresden, og blev 1802 Grevinde Elisa von der Recke’s stadige Rejseledsager, bl. a. i Italien, levede senere hos hende i Dresden. Efter hendes Død 1833 fik han et Legat, som hun havde bestemt, skulde mildne hans Tilværelse. Han er i sine Værker udpræget Læredigter, debuterede med Digtet »Einsamkeit« (1792), udgav derefter »Epistlen« og »Elegieen«, men det var dog det rationalistiske Læredigt »Urania« (1801, 8. Oplag 1862), som gjorde ham til en af Samtiden højt beundret Digter. Men nu er dette, saa ofte vurderede og i Tidens Memoirer og Breve stadig omtalte Værk glemt. Tiedge vandt ogsaa Popularitet med folkelige Digte som »Dich, sanfter Jüngling, liebt mein Herz«. Aaret efter hans Død stiftedes »Tiedge-Stiftung« i Dresden, og gennem den er hans Navn blevet bevaret til vore Dage. »Werke« (8 Bind, udgivet af Eberhard, Halle 1823–29), »Leben und poetisches Nachlass« udgivet af K. Falkenstein (1841).
Litteratur:
A. G. Eberhard, »Blicke in Tiedge’s und Elisa’s Leben« [1844]; R. Kern, »Beiträge zu einer Charakteristik des Dichters Tiedge« [Berlin 1895].
C: B-s.. in Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., 1915–1930, Bd. XXIII, p. 454.