Sir Walter Scott (1771–1832)

Scott [skåt], Walter, Sir, skotsk Digter, født 15. Aug. 1771 i Edinburgh, død 21. Septbr 1832 paa sit Landsted Abbotsford ved Tweed. Han var et svageligt Barn og blev som Følge af en Sygdom lam i det ene Ben, en Svaghed, som aldrig forlod ham, skønt alle mulige Kure blev forsøgte. Som Dreng blev han for sit Helbreds Skyld sendt paa Landet til sin Bedstefaders Landsted ved Kelso, og her voksede han op til en frisk og sund Friluftsnatur, saa at han til Trods for sin Lamhed var ivrig Jæger og Sportsmand. Her i en af Skotlands skønneste Bjergegne modtog han ogsaa dybe Indtryk af Naturen og blev paavirket af de mange gamle Sagn og Sange, som Egnen var saa rig paa. Derefter kom han i Skole i Edinburgh, hvor han ikke blev anset for nogen særlig begavet Elev; han lærte dog en Del moderne Sprog og drev paa egen Haand Studier i Tysk. Efter Faderens Ønske lagde han sig efter Retsvidenskaben og blev 1792 Advokat. 1797 giftede han sig med Miss Carpenter, Datter af en fransk Emigrant, og bosatte sig paa Landet. En Tid var han Sherif i Selkirkshire, men fik dog først en betrygget økonomisk Stilling, da han 1806 blev Sekretær ved Retten i Edinburgh. Da han som Forfatter fik store Honorarer, blev han efterhaanden en velstaaende Mand. 1811 købte han en Grund ved Tweed og byggede her sit Herresæde Abbotsford, hvor han i mange Aar førte et glad og arbejdsomt Liv. Han var meget gæstfri, og Huset var altid fuldt af Fremmede; men Gæsterne mærkede aldrig noget til deres Værts Arbejde. Scott arbejdede i de tidlige Morgentimer og var efter Frokost den muntre Vært, der kun tænkte paa at underholde sine Gæster. Han førte dem rundt i Egnen og var uudtømmelig i Anekdoter, Sagn og Ballader. 1820 blev han ophøjet i Adelsstanden som Baronet. 1826 brød Ulykken ind over Scott. Et Bankhus’ Fallit trak Scott’s Forlægger, Ballantyne, med sig, og Scott, der havde indgaaet en Art Kompagniskab med sin Forlægger, paadrog sig derved en uhyre Gæld, omkr. 120000 L. St. Juridisk set behøvede han ikke at hæfte for denne Gæld, men han paatog sig dens Betaling, og Resten af hans Liv blev eet langt Slid for at betale den. Det lykkedes ham ogsaa, men han sled sig til døde. 1830 fik han et Slagtilfælde; en Rejse til Italien blev forsøgt, men uden Nytte; han kom syg hjem og døde kort efter. Han blev begravet i Dryburgh Abbey; i Edinburgh er der rejst et Mindesmærke for ham.

Sin litterære Løbebane begyndte Scott med Oversættelser af tysk Digtning, saaledes 1796 Bürger’s »Leonore« og »Der wilde Jäger«, 1799 Goethe’s »Götz von Berlichingen« og »Erlkönig«. Imidlertid havde Percy’s Reliques of Ancient Poetry allerede tidlig gjort et dybt Indtryk paa ham, og paa sine Rejser omkr. i Landet havde han samlet sig et uhyre Forraad af lokale Sange og Sagn. En Bearbejdelse af disse udgav han under Titlen: The Minstrelsy of the Scottish Border (1802—03), og den blev Indledningen til hans lange Række originale Versromaner, af hvilke de vigtigste er: The Lay of the Last Minstrel (1805), Marmion (1808), The Lady of the Lake (1810), The Vision of Don Roderick (1811), Rokeby (1812), The Bridal of Triermain (1813), The Lord of the Isles (1815), Harold the Dauntless (1817). Til disse Værker slutter sig Ballads and Lyrical Pieces (1806). Disse Digtninge, der alle henter deres Stof fra skotske Sagn og Skotlands Historie, virkede som noget nyt og ejendommeligt. Allerede Formen, et rask skridende, firefodet jambisk Vers, var ny i større, fortællende Digte; og de betagende Skildringer af skotsk Natur, de hurtig skitserede Personer, det historisk-romantiske Milieu, alt bidrog til det uforglemmelige Indtryk, disse Digte gjorde paa Samtiden. Imidlertid forlod Scott denne Form, da Byron med sine romantiske Fortællinger truede med at fordunkle ham, og slog ind paa Prosaskildring i den Række Romaner, paa hvilken hans Berømmelse særlig hviler. Efter den første af disse: Waverley, der udkom 1814, benævnes hele Rækken hyppig Waverley Novels, da Scott udgav dem anonymt og først opgav denne Anonymitet 1827. Efter Waverley fulgte: Guy Mannering (1815), The Antiquary (1816), Tales of My Landlord. First Series (The Black Dwarf og Old Mortality) (1816), Rob Roy (1817), Tales of My Landlord. Second Series (The Heart of Midlothian) (1818) Tales of My Landlord. Third Series (The Bride of Lammermoor og A Legend of Montrose) (1819), Ivanhoe (1820), The Monastery (1820), The Abbot (1820), Kenilworth (1821), The Pirate (1821), The Fortunes of Nigel (1822), Peveril of the Peak (1823), Quentin Durward (1823), St Ronan’s Well (1823), Redgauntlet (1824), Tales of the Crusaders (The Betrothed og The Talisman) (1825), Woodstock (1826), Chronicles of the Canongate. First Series (The Two Drovers, The Highland Widow og The Surgeon’s Daughter) (1827), Chronicles of the Canongate. Second Series (The Fair Maid of Perth) (1828), Anne of Geierstein (1829), Tales of My Landlord. Fourth Series (Count Robert of Paris og Castle Dangerous) (1831). Med disse Værker skaber Scott den moderne historiske Roman, der har fundet Efterlignere i alle Lande (i Danmark kan nævnes Ingemann) og en Tid lang behersket Litteraturen; men Scott overgaar de fleste af sine Efterfølgere. Hans Romaner er historiske i den Forstand, at de skildrer en bestemt historisk Tid, uden derfor at holde sig til Historiens Skikkelser, og opfatte denne fra et bestemt Synspunkt; her som i Versromanerne er en glødende Patriotisme Baggrunden; alt, hvad der hører til Skildring af Tiden selv, Naturen og de historiske Omgivelser, hvori Handlingen foregaar, er givet med en minutiøs Omhyggelighed, der gør Romanerne til værdifulde kulturhistoriske Aktstykker, men ogsaa tynger dem ved uforholdsmæssig Bredde. I de bedste af dem er ogsaa Personskildringen lykkedes, saaledes at Personerne taler og handler ud fra deres Tids Forudsætninger; men her ligger i øvrigt disse Romaners — som alle historiske Romaners — svage Punkt; de svagere af dem bliver derved en forvirrende Blanding af Historie og fri Fantasi.

Men Scott er ikke alene optraadt som Digter; Haand i Haand med Romandigtningen gik en ivrig historisk Forskning og hans enestaaende Arbejdsevne satte ham i Stand til ogsaa som Udgiver af andres Værker og som Historiker at yde betydelige Værker. Af herhen hørende Værker kan nævnes: Sir Tristrem, a Romance (1804), Thomas of Ercyldoune, Works of Dryden (1808), Works of Swift (1814), begge med betydelige Biografier, Memoirs of the Earl of Monmouth (1808), The Somers Tracts (1810—15), Paul’s Letters to His Kinsfolk (1815), Border Antiquities of Scotland (1818). Selvstændige historiske Værker er: Lives of the Novelists (1825), The Life of Napoleon (1827), Tales of a Grandfather (1827—30), en ypperlig fortalt Skotlands Historie for Ungdommen, de interessante Letters on Demonology and Witchcraft (1830) samt History of Scotland (1829—30), et svagt Arbejde.

Af Scott’s Digterværker er »Pigen fra Søen« oversat af A. Munch, og de fleste af hans Romaner af L. Moltke o. a. — Af Enkeltudgaver af Scott’s Værker findes der en utallig Mængde. En samlet Udgave af alle hans Værker kom i London 1839 i 52 Bind. En god Udgave er den saakaldte Border Edition med Indledninger af Andrew Lang (Edinburgh 1893 ff.).

Standardbiografien er Svigersønnen Lockhart, Life of Sir Walter Scott [7 Bd, 1837—38], suppleret med Scott’s Journal [2 Bd, 1890], der dækker Aarene 1825—32, og Familiar Letters [2 Bd, 1894]. Ballantyne-Episoden er belyst i The Ballantyne Press and its Founder [1909]; Hutton, Sir Walter Scott [i Serien English Men of Letters, 1878]; Saintsbury, Sir Walter Scott [i Famous Scot-Serien, 1897]; Andrew Lang [i Literary Lives-Serien, 1906]; Karl Elze, Sir Walter Scott [Dresden 1864, overs. af K. Kroman 1878]; The Journal of Walter Scott 1825—32 [2 Bd, London 1891]; Familiar Letters (2 Bd, Edinburgh 1893]. Se ogsaa Taine, Histoire de la Litérature Anglaise, og Georg Brandes, »Naturalismen i England«).