Friedrich von Matthisson (1761–1831)

Matthisson, Friedrich von, tysk Digter, født i Hohendodeleben ved Magdeburg 23. Januar 1761, død i Wörlitz ved Dessau 12. Marts 1831. Som Præstesøn studerede han først Teologi i Halle, men gik over til Filologi og Naturvidenskab og virkede efter endt Studium som Lærer i Dessau (1781–84) ved Basedow’s Anstalt. Han rejste derefter som Informator med en ung livlandsk Greve Sievers til forskellige Steder i Tyskland. Efter et toaarigt Ophold hos sin Ven Bonstetten i Nyon ved Genfersøen blev han (1790) Huslærer hos en rig Købmand i Lyon, hvor Friederike Brun besøgte ham, og derpaa (1794) Oplæser og Rejseledsager hos Fyrstinde Louise af Anhalt-Dessau. Paa sine Rejser med Fyrstinden stiftede han Bekendtskab med den senere Konge Friedrich af Württemberg, som 1809 ophøjede ham i Adelsstanden og udnævnte ham til Teaterintendant og Overbibliotekar i Stuttgart (1812–28). Matthisson var Tidens Modelyriker. Hans sentimentale Digte gjorde Indtryk paa unge og gamle Hjerter, og selv Schiller og Wieland fandt Behag i Matthisson’s lyriske Naturskildringer og følelsesoverdrevne Udbrud. Men i Romantikerne mødte han derimod hvasse Kritikere, især A. W. Schlegel skaanede ham ikke i »Athenäum«. Beethoven komponerede dog hans Digt »Adelaide«, og blandt hans mange andre Poesier blev især »Ich denke dein« og »Wenn in des Abends letztem Scheine« populære. Hans første Bind »Lieder« udkom 1781. »Schriften« (8 Bd, 1825–29). »Erinnerungen« (Wien 1815) bringer mange værdifulde Oplysninger og skildrer bl. a. Matthisson’s Ophold i København.

Schoch, »Nachlass«, med Matthisson’s Breve og Autobiografi [4 Bd 1832]; Döring, »Matthisson’s Leben« [1833].