C. A. Lorentzen (1749–1828)

Lorentzen, Christian August, 1749–1828, Maler. Født 10. August 1749 i Sønderborg(?), død 8. Maj 1828 i København. (Garn.), begr. sst. (Garn.). Forældre ukendte. Ugift.

Lorentzen skal være født i Hertug Christian Augusts Residensstad og nød antagelig Beskyttelse hos Sønnen Frederik Christian og dennes Fætter Grev Danneskiold-Samsøe; der findes tidlige Malerier og Kopier af Hertugfamiliens Medlemmer fra hans Haand og paa Gisselfeld et Prospektmaleri med Staffage i hollandsk Stil fra 1772. Han har ogsaa besøgt Akademiet, dog uden at vinde Medaillerne, men hans tidlige Arbejder bærer Spor baade af Galleristudier og af Paavirkning fra Pilo-Als (von Bergens Portræt paa Gaunø 1774). I 70-erne ændrede hans Malemaade mere og mere Karakter, utvivlsomt under Indflydelse af Vig. Erichsen; Penselstrøgene fordrives, Konturernes Skarphed udviskes, og Farvetonerne smeltes sammen i en noget sødlig diset Harmoni. Han havde vundet sig mange Velyndere i de højeste Kredse, leverede Prinsesse Charlotte Amalies Billede i Kopier til Hoffet (1777) og fik sit Maleri af Grev Scheel modtaget af Kunstakademiet (1779), opnaaede Bestillinger (paa Kopier) bl. a. fra Schack-Rathlou og Grev Otto Thott, malede Poul Abraham Lehns Portræt (1778) og drog saa med privat Støtte 1779–82 paa en Udenlandsrejse, der i Modsætning til Tidens Skik ikke gik til Italien, men til Holland, Flandern og Frankrig. Paa Gaunø findes tre-fire Snese franske Portrætter, som Lorentzen har kopieret paa denne Rejse, og en Kopi efter Rubens forevistes Akademiet; han kopierede ogsaa van Dyck og i Paris Greuze, hvad der satte absolut Præg i hans Teknik og ikke mindre i hans Arbejders Art. 1782 blev han efter sin Hjemkomst agreeret, 1784 Akademimedlem paa Weidenhaupts og W. A. Müllers Portrætter (Charlottenborg), to meget smukke og stilfulde Billeder; han hørte siden stadig til de foretrukne ved Akademiet, fik dets Anbefaling til Posten som Arkivtegner efter Søren Abildgaard (1791), som han dog ikke opnaaede, indstilledes til Støtte af Kongen (1795), udnævntes til Professor efter Jens Juel (1803), fik lige saa mange Stemmer til Direktørstillingen som Abildgaard (1809) og efterfulgte ham faa Maaneder senere som Direktør. Ogsaa 1824 opstilledes han som Direktør, men frabad sig Valg. Som Lærer ved Akademiet har han haft en overordentlig stor Indflydelse, fra Eckersberg og J. C Dahl til J. P. Møller, Gebauer, Const. Hansen og Købke har man søgt Uddannelse hos ham, og hans Indflydelse spores langt ned i Tiden; han regnedes for en saare elskværdig, paa sine gamle Dage noget uenergisk og irriterende Lærer, der væsentlig drev Undervisningen gennem Kopieringer efter sine egne og sine Læreres Værker. Ogsaa som Kunstner har Lorentzen haft Betydning, om han end sættes i Skygge af Jens Juels Gratie; hans store Billede af Frederik VI. som ung (1784) paa Frederiksborg har ypperlig Farvefinhed og Holdning; en Mængde vel karakteriserede Portrætter af Landets fremstaaende Folk blev udført i de følgende Aar; næsten alle Museer her i Landet har Prøver paa hans Kunst. Opholdet i Frankrig havde en væsentlig Betydning, idet han der stiftede Bekendtskab med det borgerligt fortællende Maleri, der kunde virke populært omtrent som Pressefotografiet i Nutiden, og han dyrkede ivrigt Genren: »Illustrationer til Holberg«, som Datiden roste, men Nutiden smiler ad, »Benjamin Franklin hyldes af Negrene« (Kunstmuseet), historiske Malerier (fra »Slaget paa Reden« (Frederiksborg) til »Volmerslaget«, »Anna Colbjørnsdatter« og »Tønningens Overgivelse«), Folkescener som »Husaren og Valbykonen«, Billeder fra Hoffestligheder i Byen, Slagbilleder som »Skærmydsel mellem Grækere og Tyrkere« (1823), men især blev han søgt som Landskabsmaler. Til Prins Christian August d. Y. af Augustenborg, der var Statholder i Norge, malede han en Række norske Prospekter, der senere blev stukket i Kobber og vidt udbredte; ligeledes udførte han mange detaillerede Landskabsbilleder til Augustenborgerne og Danneskiold, Billeder, som farvemæssigt, dekorativt og fortællermæssigt har Værdi ud over deres topografiske Interesse. Lorentzens Arbejde er noget uberettiget blevet sammenlignet med Jens Juels og Erik Pauelsens Landskabskunst; Opgaverne var forskelligt stillet. Lorentzens var et vidtspændende kunstnerisk Gemyt, og hører han end ikke til de største i vor Kunst, er hans Virke som Kunstner og Lærer højst respektabelt, og hans Indsats fik Betydning Generationer igennem. Hans Stilling i dansk Kunst er ikke hidtil tilstrækkeligt paaagtet.

To Selvportrætter (Frederiksborg). Maleri af Niels Moe 1819 (sst.). Buste af H. Gianelli 1829 (Charlottenborg). Maleri af Hans Hansen 1809 (sst.) og af C A. Jensen 1814 (forsvundet). Maleri af M. Rørbye: Lorentzens i sit Atelier 1828, litograferet af N. C Kierkegaard s. A. og stukket af C E. Sonne. — Mindesmærke paa Graven.

Karl Madsen i Kunstmuseets Aarsskrift, 1919. Henrik Bramsen: Landskabsmaleriet i Danmark 1750–1875, 1935. Leo Swane i Danmarks Malerkunst, 1937