Paa samme Privattheater
1793
1793
Hver Kirke er ei Christendommens Sæde,
Og Balpare just ei Beviis paa Glæde,
Og ikke hver patentiseret Mand
En klog og trofast Ven af Kongen og sit Land;
Skjøndt det var ei ubilligt at begjære,
At disse Ting saaledes burde være,
Men det faaer være, som det kan.
Thalia og Melpomene!
Til eder fordum man et Tempel byggede,
Formodentlig for Eder der at hædre;
Men det var Mangel paa Forstand,
Ifald I fordrede, det skulde der gaae bedre,
End det saa ofte gaaer i Kirke, Stat og Land,
Ja jeg maa lade Jer forstaae,
At det endog kan værre gaae,
Før gav Fru Critica saamangen en dum Krabat
De velfortjente Kat,
Han vaanded sig, og taug, de Kloge loe,
Nu vorede Stympres Tal til Legio,
Nu trodsede hver smagløs hungrig Skribler,
Skjøndt, som en syndvant Svend bedækt med Ribler,
Og mangen een, hun tugtede som Ven,
Med Steen, og Gadeskarn slog fræk igjen.
Thi troer jeg, I begribe let,
At gamle Fruen endelig blev træt,
Og faldt i Søvn, og tabte selv sin Svøbe;
Med den nu kaade Drenge løbe,
Og hugge løs i Veir og Vind,
Med Drengekundskab, slemme Drenges Sind,
Forhudle fræk paa Prent Alt, hvad de læse,
Som Skolepeblings Kniv Sanct Peders Næse,
Og da det Broderskab staaer evig fast
Imellem Skribler og imellem Critikast,
Forguder Mester Midas Sieur Bombast,
Mens alle Stænders Duncer Bifald raabe
Ei til Acteurens Kunst, men til hans Kaabe,
En Garrick og en Le Couvreur nedsætte
Dybt under sidste Gjæk i flauest Oprette,
Og række Terpsichores Laurbærkrands
Ei til Chariten Bjørn, men til en Bjørnedands.
O skulde Eder denne Slægt forjage,
Camener! bort fra fordums Yndlingsted,
Der Eder helligt blev ved Roses Fjed,
Hvor af hans Slægt I holdes end tilbage,
– O længe, længe I beholde dem
At vie os og Eder Eders Hjem –
Men hvis I eengang nødes til at flytte,
O gaaer da ei forbi vor ringe Hytte,
Her føles Eders Værd, her frygtes Eders Savn,
Her er Genie ei noget Øgenavn.
Og elskte Venner! naar paa dette Sted
Vi see vor bedste Løn i Eders Glæde,
Da ere Muserne tilstæde,
Da har vi naaet vort Øiemed.