Frederik Schaldemose (1783–1853)

Af Demant var Muren og Taget var Guld,

de Vindver Krystaller, saa rene og klare,

og Haven, af skjønneste Billeder fuld,

indslutted’ Olympens udødelige Skare,

Smaafuglene kvidred’ i duftende Hk,

hvor Rosen fra Saron udfolded’ sin Lue,

og yppigen blaaned’ den cypriske Drue

paa slyngende Ranke ved sølvklare Bak.

Da galede Hanen og Drommen forsvandt,

med den mit Pallads, o Paladsernes Krone;

i Stedet for Demant jeg Muursteene fandt,

Og stinkende Regnvand, hvor Sølvbækken randt,

en Gasse beklædte Olymperens Throne,

og Rosen fra Saron, o ve! var min —— Kone.