Jeg er en Fremmed,
jeg er en Vandrer,
kun på Heden,
kun på Heden og i Natten fandt jeg Fred;
den sorte Stormvind
og jeg og Jorden —
Jeg og Jorden sang derved.
Jeg er en vejvild,
jeg er en sorgfuld,
kun i Favntag,
i dit Favntag fandt jeg Trøst.
Lys-Øjne lyste
som Lys fra Hjemland —
og jeg og Hjertet,
jeg og Hjertet i dit Bryst . . .
1901
