Christen H. Pram (1756–1821)

Rigdom

efter Solon

til hans Veninde, da han reiste ud paa

Handelen.

Den Mand, som Plutus gavmild satte
        Til Hersker over Tønder Guld;
Som dygtig bruger sine Skatte,
        Og har dog altid Kassen fuld;

Hvis Enge, Skove, Marke, Gaarder
        Er uden Maal, og Tal, og Priis;
Hvis Haver, Lunde, Vildt, og Hiorder
        Giør’ Egnen til et Paradis,

Hvor Overflod hver Plet omkrandser,
        Alt raaber: nyd, og intet: spar:
Og som opbyder alle Sandser,
        Til ret at nyde hvad han har;

Ham — regne Pøblen blandt de Rige;
        Hans Kaar er Armods Kaar for mig —
Kun du, min valgte, elskte Pige,
        Kun du giør Solon glad og rig.

Jeg søge skal ved fierne Strande
        Hvad Daaren Navn af Rigdom gav;
Jeg giennemløber alle Lande,
        Jeg trodser Farer, Storm og Hav;

Kun Guld, ei Rigdom, skal jeg vinde;
        Jeg blier bestandig lige arm;
For mig er Rigdom kun at finde,
        Dione, ved din ømme Barm.