Ved Graven
Rom, 1852.
Rom, 1852.
Du, som drog bort fra Hjemmets Øe,
For aldrig hjem at vende,
Du, som kom hid blot for at døe,
Vor hedengangne Frænde!
Vi bringe dig med Savn
Til Ro i Jesu Navn;
Tag end i Dødens Kveld
Dit Fædrelands Farvel,
Og sov saa sødt i Graven!
Sov sødt, endskjøndt i fremmed Jord,
Til du af Jord skal stige!
Fra hvert et Sted i Syd og Nord
Gaaer Veien til Guds Rige.
Der er det rette Hjem,
Hvortil vi stunde frem,
Der mødes vi forvist;
Sov sødt en liden Frist,
Og stig saa let af Graven!