Tolvte Sang
Mordere og Røvere.
Mordere og Røvere.
Det Sted, hvorhen vi kom, for ned at stige,
Var stenet, og der fandtes det, som nødte
Paa Stand hvert Blik til gysende at vige.
Retsom hiint Fieldskred, der ved Trento mødte,
Nedstyrtende, Adigeflodens Strande,
Enten ved Jordskiælv eller Brist paa Støtte,
Saa at fra Fieldets Top til Slettens Lande
Steensætningen er rullet ned saalunde,
At den lidt Vei gi’er dem, der oppe stande:
En saadan Nedgang vi ad Skrænten funde.
Ved Svælgets Rand, øverst paa Biergelien
Der svigefuldt undfanget blev i Kvien;
Og retsom Den, hvem Harm indvendig nager,
Bed han sig selv, da han os saae paa Stien.
Viismanden raabte da: "Maaskee du tager
Som hist paa Jord dig rakte Dødens Plager?
Bort Vilddyr! bort! han kommer, maa du vide,
Ei ved din Søsters Hielp, som din Betvinger;
Han gaaer kun for at skue, hvad I lide."
Liig Tyren, naar den løs af Rebet springer,
Just som det dødelige Hug den fanger,
Og ei kan gaae, men hid og did sig svinger,
Saa giorde Minotaurus; og min Sanger
Gav Agt og skreg: "Løb, før det er for silde!
Imens han raser, er det bedst, du ganger!"
Saa vandre vi ad Veien ned, den vilde,
Imellem Stenene, der hyppigt under
Min Fod ved den uvante Vægt nedtrille.
Jeg gik i Tanker, og han mæled: "Grunder
Du paa den Styrtning her, som vild og skaldet
Bevogtes af hiint Dyr, hvis Harm nu blunder?
Viid, da jeg første Gang herned blev kaldet
I dette Helveddyb, var Klippetinden,
Vi stige nedad, endnu ikke faldet.
Men, hvis jeg dømmer ret, kort Tid forinden
Det store Bytte tog fra Helvedfienden:
Skiælved saa stærkt de dybe, sorte Dale,
Saa fast jeg tænkte, Verden allerede
At den lod tidt i Chaos Alt sig sprede.
Og i hiint Øieblik var det, de øde,
Ældgamle Klipper her og hisset skrede.
Men fæst dit Blik paa Dalen, thi nu møde
Vi snart Blodfloden, i hvis Væld, det varme,
De koges, der med Vold mod Andre brøde."
O blinde Graadighed! daarlige Harme!
Der i det korte Liv os saadan jager,
Og koger i det evige os Arme!
Jeg saae en Grav, der bred, i Bue drager
Sig favnende omkring den hele Slette,
Som jeg erfared af min tro Ledsager.
Og mellem den og Skrænten løb der tætte
Flokke Centaurer, væbnede med Pile,
Som naar paa Jord de Dyret jog, det lette.
Da ned de see os gaae, de Alle hvile,
Og med en udsøgt Piil paa Strængen bryde
Tre udaf Flokken og imod os ile.
Den Ene lader langtfra Stemmen lyde:
"Hvad Piinsel venter Jer, som hist nedstige?
"Siig det paa Stedet der, hvis ei, vi skyde!"
Min Mester sagde: "Voldsom uden Lige
Altid din Villie var, naar frem den stævned!
Vort Svar skal vi til Chiron hisset sige."
Derpaa han stødte til mig og dem nævned:
"Det Nessus er, som maatte Døden lide
Og han, hvis Blikke ned mod Brystet glide,
Er Chiron selv, Achilles’ Fosterfader;
I tusindviis gaae de om Strandens Flader
Og ramme hver en Siæl, der vil sig hæve
Meer op af Blodet, end dens Skyld tillader."
Da vi kom nær Vilddyrene, den giæve
Sanger og jeg, tog Chiron, som dem førte,
En Piil og strøg med den sit Skiæg bag Kiæve;
Og da hans store Mund blev synlig, hørte
Jeg at han mæled: "Saae I det, hvorlunde
"Den Bageste bevæged hvad han rørte?
"Det pleier ei de Dødeliges Fod at kunne."
Min gode Fører stod alt ved hans Bringe,
Der hvor de to Naturer sig forbunde,
Og svared: "Ja, han lever, og jeg Ringe
Skal ene vise ham de mørke Dale;
Nødvendighed, ei Lyst, har voldt, vi ginge.
Der steg fra Lovsangen i Himlens Sale
En Kvinde ned og bod mig vorde Leder
Om Røver eller Tyv er her ei Tale.
Men ved hiin høie Kraft jeg nu dig beder,
Der fik mig til at vandre ad saa svære,
Vildsomme Veie hid, byd En af Eder
At vise os et Vadested og bære
Ham over Blodets Flod paa sine Lænder,
Thi han gaaer ei i Luft, som Aanders Hære."
Tilhøire Chiron sig mod Nessus vender,
Og siger: "Før du dem, og hvis I møde
"En anden Flok, saa jag den bort med Hænder!"
Vi vandre nu langs Randen af den røde,
Boblende Flod med ham, og mod os lyde
Skrig, som, de kogte Aander høit udstøde.
Jeg Slægter saae, som indtil Brynet syde,
Og Nessus mælede: "Det er Tyranner,
"Der elsked Rov og lode Blodet flyde.
"Som lod en sorgtung Tid Sicilien giæste;
"Hver af dem nu sin Synd med Taarer sander.
"Hiin Pande, hvorom sorte Haar sig fæste,
"Hvis Liv hans onde Søn har slukt før Tide."
Da jeg til Skialden vendte mig, han mæled:
"Nu gaaer han foran, jeg vil bagest skride!"
Et Stykke længer frem Centauren dvæled
Over en Slægt, som her for sine Lyder
Til Halsen i det hede Væld sig fiæled.
Og sagde: "See! midt i Guds Skiød han kløved
"Det Hierte, som ved Themsen Ære nyder."
En Slægt jeg saae, da lidt vi havde tøvet,
Som over Floden stod med Bryst og Pande,
Og Mange kiendte jeg, som der blev prøvet.
Saadan sank meer og meer de blodige Vande,
Saa at tilsidst kun Fødderne de dølge;
Der vadede vi over, mellem Strande.
"Viid, at som her du seer, den hede Bølge
"Lidt efter lidt paa denne Side svinder,"
Saa mæled nu Centauren, som vi følge,
"Saa sænker Bunden sig, hvorpaa den rinder,
"Hist meer og meer, til den med hine Kyster,
"Hvor Tyranniet sukker, sig forbinder.
"Der er det, Guds Retfærd med Piinsel ryster
"Attila, Jordens Svøbe, samt tillige
"Den hede Syden Taarer frem, der stige
"De, som paa alle Veie førte Krige."
Saa gik han hiem, meer fulgte han os ikke.