Sjette Sang
Fraadsere.
Fraadsere.
Saasnart min Sands igien er vendt tilbage,
Der lukked sig af Medynk med de Tvende,
Som reent forvirred mig ved Sorg og Klage:
Jeg nye Piinsler skuer uden Ende,
Og nye Piinte mine Øine ramme,
Hvor jeg saa gaaer, hvorhen jeg vil mig vende.
Den tredie Kreds jeg staaer i, hvor det klamme,
Forbandede og tunge Regnskyl strømmer,
Hvis Fald og Stof er evigen det samme.
Sort Vand og store Hagl og Snee udtømmer
Sig i den mørke Luft med Skybrud svære,
Saa Jorden stinker, som i Væde svømmer.
Vilddyret Cerberus, det grumme, sære,
Giør som en Hund, og fra tre Struber trænger
Dens Hyl til dem, der her nedsænket ere.
Ildrødt er Øiet, udspændt Bugen hænger,
Dens Skiæg er sort og vaadt, med Kløer lange
Den griber Aanderne og vildt dem flænger.
Liig Hunde hyled de, for Regnen bange,
Den ene Side frem til Skiærm de førte,
Saa dreied sig de Usle mange Gange.
Da Cerberus, den store Orm, os hørte,
Han aabned sine Gab og viste Tænder,
Der var ei Lem paa ham, som ei sig rørte.
Op lukker da min Fører sine Hænder,
Og fylder dem med Jord, der hvor vi træde,
Og i de slugne Svælg en Haandfuld sender.
Som naar en Hund høit hyler efter Æde,
Men bliver taus, vil man den Noget unde,
Og skynder sig at sluge det med Glæde:
Saaledes taug Dæmonens skidne Munde,
Hvis Drøn saa høit. for/ Aanderne kan gialde,
At de gad være døve, om de kunde.
Vi vandred over Skyggerne, der falde
For Regnens Slag; og vore Fødder traadte
Paa Tomheder, der tyktes Legemer alle.
Langshenad Jorden laae de strakt, den blotte,
Da han blev vaer, at vi forbi ham maatte:
"O du, som hid til Helved vilde drage,
"Gienkiend mig, om du kan; thi du skal vide,
"Du var alt til, dengang jeg kom afdage."
Og jeg: Maaskee den Vaande, du maa lide,
Dig drager af min Hu; men ei jeg mindes,
At jeg har seet dig i fremfarne Tide.
Men siig mig, hvo du er, og hvi du bindes
Med slig en Straf i disse Sorgens Sale,
At større vel, ei ledere der findes.
"Din By, som er saa fuld," lød nu hans Tale,
"Af Avind alt, saa Karret over flyder,
"Var ogsaa min i Livets lyse Dale.
"Mit Tilnavn "Svinet" end iblandt Jer lyder;.
"For Synd med Svælget dette Dyb mig fiæler,
"Hvor Regnen, som du seer, til Jord mig bryder.
"Jeg sørgelige Siæl ei ene dvæler,
"Thi alle Disse lige Bod maa give
"For lige Skyld;" og meer han ikke mæler.
Jeg svared: Ciacco! dine Sorger drive
Mig til at græde fast, af Ynk betaget.
Er der iblandt dem nogen Retviis længer?
Og stig mig, hvi slig Ufred ind er draget.
Og han: "Først deres Tvedragt lang og streng er;
"Saa kommer det til Blod; med Vold og Kvide
"Hiint Skovparti de Andre brat fortrænger.
"Men førend trende Sole skal det lide
"Den samme Lod; og op de Andre stander
"Ved Magt af Ham, hvis Ord nu er saa blide.
"I lang Tid kneise de med deres Pander,
"Og tungt faaer Fienden deres Vægt at kiende,
"Hvad enten han saa græder eller bander.
"Hovmod og Gierrighed og Avind ere
"De Gløder tre, som alle Hierter tænde."
Her endte Talen han med Taarer svære.
Og jeg til ham: End meer jeg vide vilde,
Og meer jeg beder, at du vil mig lære.
Arrigo, Mosca, Jacopo, hvor lide
Nu alle de Retsindige og Snilde?
Lær mig at kiende dem, stig paa hvad Side
De staaer; om Himlen er dem sød, hvad heller
Dem Helved bittert er, mig længes vide.
"En anden Skyld nedtynger dem," han melder,
"Mod Bunden, blandt de mere sorte Siæle;
"Der kan du see dem selv i Dybets Kielder.
"Men dig, som paa den søde Jord tør dvæle,
"Jeg beder: bring mig atter der i Minde;
"Meer vil jeg ikke svare eller mæle."
Med Øiet skeler han, for mig at finde,
Lidt seer han paa mig, sænker saa sin Pande,
Og falder ned iblandt de andre Blinde.
Og Føreren: "Han skal ei meer opstande,
Før Engelens Basun han faaer at høre.
Gienfinder Hver sin Grav, og skal iføre
Sig Kiød og Skikkelse, og høre lyde
Det, som skal evig drøne for hans Øre."
Hvor Skyggerne med Regnen sammenflyde
Til skiden Blanding, langsomt frem vi stige,
Imens vi lidt af Fremtidslivet tyde.
Siig, skulle Piinslerne i dette Rige,
Jeg spurgte, ved den store Dom tiltage,
Hvad heller mindskes, eller blive lige?
Jo meer en Ting, saa lyder jo dens Lære,
Fuldkommen er, den Fryd og Vee kan smage.
Skiøndt aldrig de fordømte Slægter ere
Bestemt til sand Fuldkommenhed, jeg tænker:
Hiinsides dog de meer end nu maae være."
Rundt gik vi ad den Vei, som Regnen stænker,
Og taled meget meer, end dennesinde
Jeg melde vil; hvor Stiens Trin sig sænker,
Kom vi til Plutus hen, den store Fiende.