Min redaktør fra gamle dage; —
trods alt, der drev for glemsels bør,
står klar i minde-glans tilbage
min redaktør:
Det gode smil med trøst for klage,
den muntre tale, lun og tør,
et blik, der varsomt kunde vrage.
For kærlig hu i lyst og plage,
for roligt venskab nu som før,
min hilsen og min tak du tage,
min redaktør!