Edvard Lembcke (1815–97)

Vort Modersmaal er dejligt, det har saa mild en Klang,

hvormed skal jeg ligne og prise det i Sang?

En højbaaren Jomfru, en ædel Kongebrud,

og hun er saa ung, og saa yndig ser hun ud.

Hun lægger os paa Læben hvert godt og kraftigt Ord,

til Elskovs sagte Bønner, til Sejrens stolte Kor;

er Hjærtet trangt af Sorgen, og svulmer det af Lyst,

hun skjænker os Tonen, som lette kan vort Bryst.

Og om i Øst og Vest vi har sværmet og søgt

de svundne Tiders Visdom, de fjærne Landes Kløgt,

hun lokker og hun drager, vi følge hendes Bud,

for hun er saa ung, og saa yndig ser hun ud.

De fremmede de tænkte at volde hende Sorg,

de bød hende Trældom i hendes egen Borg;

men just som de mente, hun var i Baand og Bast,

da lo hun saa hjærtelig, at alle Lænker brast.

Og alle de Skjalde, hun skjænked’ Ordets Magt,

de blev om hendes Sæde en stærk og trofast Vagt;

hver Sang som Folket kjender og lytter til med Lyst,

den blev en Ring i Brynjen, som dækker hendes Bryst.

Hver kraftig Skjæmt, som lokker om Læben frem et Smil,

den blev i hendes Kogger en hvas og vinget Pil;

hvert Ord, der kom fra Hjærtet, og som til Hjærtet naar,

det blev en Sten i Muren, der hegner hendes Gaard.

Og Aarene rulle og skifte om paa Jord,

og vore Navne glemmes som Sne, der faldt i Fjor,

og Slægt efter Slægt segner hen paa Nornens Bud:

men hun er saa ung, og saa yndig ser hun ud.