28. Sønderjylland
Som: Hr. Peder kasted’ Runer over Spange.
Som: Hr. Peder kasted’ Runer over Spange.
Du skjønne Land med Dal og Bakker fagre,
med grønne Enge og med gyldne Agre;
med Kløfterne, hvor Bækken
sig gjennem Krattet snor,
og langs med Vejen Hækken,
hvor Fugleskaren bor!
Skjønne Land! i din rige Have
Mindets Blomst bor paa Heltegrave,
Mindets Blomst!
En Kampens Pris din Dejlighed er vorden;
en Bejler kom fra Syd og en fra Norden;
den ene kom i Glansen
af Rigdom og af Magt
og bød dig Brudekransen
og Herlighed og Pragt;
fagre Ord talte han med Liste;
fagre Ord mange Hjærter friste,
fagre Ord!
Den anden rakte Haanden jævnt og stille
og havde ikke mange Ord at spilde;
dog var der i hans Stemme
den gamle, kjendte Klang,
som ingen kan forglemme,
der hørte den engang:
det var Sang fra din Barndoms Dage,
Minderøst om din Fryd og Klage,
Minderøst!
Thi du er voxet af hans egen Stamme,
og du er fostret af den fælles Amme,
og før han lod dig fare,
og før han dig forlod,
før vilde han ej spare
sit bedste Hjærteblod.
Ej paa Skrømt for hans Sværd af Skeden;
tunge Slag drøned’ over Heden,
tunge Slag!