Der skred igjennem Skoven hen
en Sommerdag to Vandringsmænd.
Da hørte de bag Skovens Tag
en Gjenlyd som af Hammerslag.
De Hammerslag bebuded Hver,
hvad han sig ønskede især.
Den Glade raabte: Det er klart,
hist tømres Skib til Langefart.
Den Trætte svared: Nej, for vist
et stille Hus man bygger hist.
Et stille Hus, med Blomster smykt,
hvor man kan hvile skjult og trygt.
De naaede nu en aaben Plet,
og se! da havde Begge Ret.
Et Skib blev bygt for fjærne Land,
et stille Hus blev bragt i Stand.
Thi hvad var det, nu Begge saa’?
En Kiste tømrede man paa.