Olaf Hansen: »Med Krans om Panden« fra Danske Billeder og andre Digte (1917)

Med Krans om Panden

Af lange Dage

og mørke Nætter

du til din Pande

en Krans dig fletter —

og naar vi mødes,

du paa den sætter.

Fra gyldne Stunder

hvert Blad er røvet,

i gyldne Stunder

du har den prøvet —

og Stemmer hvisker

endnu i Løvet.

Du var — de hvisker —

engang foruden,

til Lyset skinned

bag Gilderuden —

af dig var ene

til Gæst jeg buden.

Men Tiden skænker,

og Tiden raner,

og Livet bringer,

hvad ingen aner —

jeg ser dit Billed,

som Mindet maner:

Du er den samme,

men dog en anden,

med stedse skønnere

Krans om Panden —

dybt funkler Øjet

bag Gyldenranden.

For lider Dage

og lider Nætter,

du nye Blade

i Kransen fletter —

og naar vi mødes,

du paa den sætter.