Nu har hans Aand sin Hjemstavn funden,
Det er vort Haab, det er vor Trøst,
O saligt sødt i Afskedsstunden
At høre Jesu egen Røst:
»Hvo som i Livet tror paa mig,
Skal ikke dø evindelig.«
Læg disse Jesu Ord paa Hjerte
Du Kvinde, som ved Graven staar.
Da skal Du se, at al din Smerte,
Som Alt, hvad jordisk er, forgaar:
»Og kan Du tro, da er bered
Engang for Dig Guds Herlighed.«