Snart rejse I bort fra det kjære Hjem,
Hvor Barndommen svandt saa rolig,
Og ile frejdig paa Banen frem
Og bygge en egen Bolig.
Jeg spørger: »Hvad har I at bygge paa
Hist ved de fremmede Veje?«
Og Folk omkring de svare som saa:
»En dejlig Plet Jord de eje.«
Og I? — Ja af Erfaring jeg ved
Omtrent, hvad I ville svare:
»Vi bygge fast paa vor Kjærlighed,
Og saa har det ingen Fare.«
O, lad mig ogsaa sige et Ord,
— Og vil I det tidt erindre —
»Det er ret godt med den ny Plet Jord,
Med Kjærligheden ej mindre.
Men byg ej formeget paa eders Jord
Ejheller paa egne Kræfter
Men fremfor Alt paa Guds eget Ord,
Saa følger alt Andet efter.«
Da har I bygget et Hus, der staar,
Naar Jordens Grundvolde bæve,
Og fundet den Lykke, der ej forgaar,
Da er det saa godt at leve.
Saa rejs med Gud, hvor I rejse hen,
Og hvor I end bo og bygge,
Da har I altid en trofast Ven
Til evig Glæde og Lykke.