Du friske, danske Bøgelund,
Asynjers Tempel, Alfers Bolig,
Med Liv og Aand og Kraft fortrolig
Stod du i Tidens Midnatsstund;
Med slanke Søjler, hvalte Buer,
I Maanens blege Alterluer
Stod du som Nordens Helligdom.
Er Norges Fjeld i Nordlysglands,
Er Sverrigs snebesaa’de Kuller
Et Sølvmorskrud om Nordens Skulder,
Da er du Nordens Brudekrands;
Og naar du Fjeldets Dronning smykker,
Skal Alfer bo i dine Skygger
Og Aser i din Tempelhal.