Jeg ved en Hytte, jeg ved et Slot,
I begge er der saa frit og godt;
I begge lever den samme Aand,
I begge rører sig samme Haand.
Jeg ved en Hytte med Tag af Straa,
Med lave Døre og Ruder smaa,
Der planted’ Kongen et Frihedstræ
Til Skærm og Skygge, til Ly og Læ.
Jeg kjender Manden, som bor deri,
Før var han Træl, men nu er han fri;
Jeg kjender Kvinden, og hun og han
Er Dannekvinde og Dannemand.
Foruden Hytten jeg ved et Slot,
Det Folket byggede til sin Drot;
Jeg kjender Manden, som bor deri,
Han er som Folket saa dansk og fri.
Gud sign den Hytte, Gud sign det Slot,
Det danske Folk og den danske Drot!
Gud signe Frihedens Træ, der staar
Ved Folkets Hytte og Kongens Gaard!