Paa Lur
Ballade fra Ukraine.
Ballade fra Ukraine.
Af Adam Mickiewicz.
Af Adam Mickiewicz.
(Polsk Digter).
(Polsk Digter).
Vojevoden ej hviler. —
Fra sin Rosengaard iler
Han til Borgen forbittret og leder.
Hvor er Hustruen? — Jammer!
Tom er Seng! Tomt er Kammer!
Og det runger af Skjældsord og Eder.
Harmfuld skjærer han Tænder,
Stamper vredt, knytter Hænder,
Snoer det graanede Skjæg om sin Finger.
Silkeærmet paa Frakken
Smøges op, og Kosakken
Hid i Hast paa hans Tordenraab springer.
»Skal ved Nattetid blunde
Baade Vægter og Hunde?
Ingen vogter mig Port eller Have!
Hent min Riffel fra Hylde,
Og mit Krudthorn Du fylde,
Bring Dig selv to Pistoler ilave!«
Med de Vaaben de snige
Sig langs Borggrav og Dige
Ind i Haven ved Espalieret,
Hvor en Kvinde i Linned
Hvidt mod Stammerne skinned
Paa Terrassen i Halvmaaneskjæret.
Se, hun tættere knytter
Slør, som Barmen beskytter,
Mens en Fletning fra Baandet sig stjæler,
Og i Kamp hun sig værger
Mod en Mand, som besværger
Hende hedt, mens paa Jorden han knæler.
Hendes Fod vil han favne:
»Elskte! — Maa jeg Dig savne?
Er Alt ranet, som turde mig fryde?
Skal din Jubel, din Smerte,
Skal hvert Slag af dit Hjerte
Vojevoden kun gjælde og lyde?
Du var ene min Længsel
Gjennem Aar, i al Trængsel —
Tyd min Tro af de flammende Blikke!
Han ej Kjærlighed kjender,
Hober Guld kun i Hænder
For at kjøbe Dig — Sælg Dig dog ikke!
Skal den Olding Dig eje
Paa sit Svanedunsleje
Og til Kjærtegn og Favntag Dig friste,
Faae din Kind til at gløde,
Fra de Læber saa røde
Hente Kysset, — jeg selv maatte miste?
Vil Du nægte mig Lindring,
Skjøndt jeg trodsed hver Hindring,
Sprængte hid i et Mulm, sort som Sorgen?
Skal Farvel jeg Dig byde,
Mens Du gaaer for at nyde
Elskovslegen hos Gubben paa Borgen?« —
Men hun tier og sukker,
Og hun Øjnene lukker,
Hører knap, hvor han beder og truer.
Og hun rødmer og blegner,
Og afmægtig hun segner
I hans Arme som omspændt af Luer.
Vredt fra Bagholdet stirrer
Vojevoden og dirrer:
Paa hans Bud nu Kosakken sig rører,
Han Patronen afbider,
I Pistolløbet glider
Blyet ned, som hans Ladestok fører.
Dog da hvisker Kosakken:
»Ta’ mig Satan i Nakken,
Om den dejlige Glut jeg vil skyde!
Nys da Hanen jeg spændte,
Til min Skræk jo det hændte,
Jeg saae Taarer paa Krudtpanden flyde!«
»Haiduk! Er Du aflave?
Tør Du kny her, Du Slave?
Laan mit Krudt, som er tørt, saa det smælder ....
Rens den Pande, og lyd saa:
Fyld dit Fænghul, og skyd saa!
Deres Liv eller dit nu det gjælder!
Saa! .... Sigt højere! .... Nej, dog!
Jeg vil selv .... Skyd nu ej, dog!
Ved min Riffel sin Frille for Foden
Skal han fældes, den Røver!«
Men Kosakken ej tøver,
Og til Jord styrter død — Vojevoden!