Paa SteppenAf Adam Mickiewicz.(Polsk Digter).Hen over Steppens Hav af Græs jeg glider,Hvor Lillieskummet vugges blødt for Blæsten;Min Vogn i alt det Grønne drukner næstenOg sagte forbi Blomsterøer skrider.Det mørknes nu, da det mod Aften lider;Jeg seer mod Stjerner for at lede Hesten,En Skipper lig, som spejder bag Sydvesten,Og Flodens Blinken øjner jeg omsider.Hvor det er stille. Fjernt jeg hører BrusenAf Tranerne, som røre deres Vinger,Og Biers Summen, Græssets blide Susen,Raslen af Haren, som tilside springer. —Min Sjæl nu rede var til GlædesrusenVed Bud fra Hjemmet; men — det Bud ej klinger!