De hvide Duer flokkes tæt
Paa Sidefløjens Tag
Og næbbes og kurre
I den sollyse Dag,
Og Træet i Gaarden har løvhængte Grene —
Hvor føler jeg mig ene!
Da flagrer en af Duerne
Hen mod min Vindueskarm;
Jeg vogter paa Maskinen
For ej at gjøre Larm.
Paa Solbænken sidder den stille derude
Og kiger gjennem Rude.
Det er, som Fangecellen fik
Sin Part af Vaarens Fest;
Med vaade Øjne stirrer
Jeg paa den lille Gjæst.
Flyv frit, Fugl, men kom igjen paa Vingerne hvide,
Og giv mig Tanker blide!