Jeg saae det godt, hun bag Døren stak
Det Brev til en anden Fange,
Dengang vi Madbakken slæbte hen
Til Cellefangernes Gange.
Jeg kunde melde, af arrigt Sind,
Enhver af de andre Piger;
Men hun er Livsfange, og om dem
Kammeraterne intet siger.
Thi kommer en stakkels Livsfange her
Paa Straf, saa veed vi jo alle,
Det varer forfærdelig mange Aar,
Før hendes Benaadning vil falde.
Hvo nænner at slaa paa en bruden Ryg
Med Rotting eller med Svøbe?
Nej, om jeg saa selv skal straffes derfor,
En Livsfange kan jeg ej røbe!