Anonym, 1700-tallet

Glad jeg pønsed’ paa, ret skjønt at sige:

            Gid min Elskte vorde lykkelig!

O! men da begreb Din ømme Pige,

            Ønsket var for hende, ej for Dig.

Derfor ikke Din Louise byder

            Dig i Dag et Ønske eller Qvad:

Hendes Glæde kun Dit Hjerte fryder,

            Hendes Iid kun er, at see Dig glad.

Svage Harpestræng jeg vil ej røre,

            Kun jeg hviske vil, at Du er min;

Thi, Johan, Du gjerne jo vil høre,

            Læse i mit Blik, at jeg er Din.

Glade vi vil dele med hverandre

            Hver en Fryd, os Livets Herre gav;

Haand i Haand vi vil paa Banen vandre,

            Haand i Haand, indtil den stille Grav.