Sang til at slutte et Vennelaug
Mel. Haand i Haand vi vandred’ om.
Mel. Haand i Haand vi vandred’ om.
Mødes nu, for næste Stund
Fra hinandens Barm at rives,
Er det korte Held, os kun
Mellem Grav og Vugge gives.
Ikke, Brødre! Taaren rinde!
Skjebnens Bud den bøjer ei —
Salig, hvo paa Livets Vej
Tabte Broder snart kan finde!
Ak! som Nordstorm Engens Duft,
Saa vil Dagen os adsprede.
Mod vor Aften tidt omsonst
Efter Morgnens Ven vi lede.
Ikke lyde dog vor Klage!
Her er ej vort Blivested —
Salig, hvo paa Gravens Bred
Broders Haandtryk kan modtage!
Mod vor Grav vi vandre frem,
Øjet ved dens Mulm ej skrækkes.
I henfarne Brødres Hjem
Vi til evig Morgen vækkes.
Haab om Liv! Du blid forsøder
Os vor Vandrings korte Lyst!
Salig, hvo paa Fædres Kyst
Hver henfarne Broder møder!
Rækker trofast Haand til Haand!
Eeden fra hvert Hjerte lyde!
Livets Tummel, Gravens Baand,
Intet skal vort Samfund bryde!
Skilles end vi føje Dage,
Samles her ej meer igjen —
Held os! eengang Ven med Ven
Ubrudt Eed vi hist gjentage!
F. Høegh Guldberg.